Foto: Oskar Folmann

Schulstad hyldet for Rahim-kampagne

Foto: Oskar Folmann

Foto: Oskar Folmann

Schulstad hyldet for Rahim-kampagne

Foto: Oskar Folmann

Foto: Oskar Folmann

Schulstad hyldet for Rahim-kampagne

Foto: Oskar Folmann

Christian Bendixen

Christian Bendixen

Christian Bendixen

Head of PR

Head of PR

Head of PR

Tobias Rahim med blottet overkrop og tunge vægte midt i en rugmark. I en reklame for rugbrød.

Det var mildt sagt overraskende, da Schulstad i oktober kunne præsentere den danske musikstjerne som sin nye rugbrøds-ambassadør.

Men kampagnen var knivskarpt eksekveret, autentisk, modig – og utroligt overraskende for et rugbrøds-brand.

Med den begrundelse har Schulstad, Tobias Rahim og bureauet Advice vundet prisen for Månedens Kampagne for september og oktober. Prisen bliver uddelt af en uafhængig fagjury på vegne af mediet Markedsføring.

Udover Schulstad udgøres top 3 i Månedens Kampagne denne gang af Matas med ‘Hver sin by’-kampagnen, der er skabt inhouse, samt ‘Er det dig eller tobaksindustrien, der snakker?” fra Kræftens Bekæmpelse lavet i samarbejde med Robert/Boisen & Like-minded.

En tyk skive mod

Kåringen og den faglige ros vækker stolthed hos Schulstad, der fortæller, at det tog en god portion mod at lave en kampagne, der er så anderledes for rugbrød.

”Jeg er især stolt over, at kampagnen bliver kaldt modig. For det er noget, vi rigtigt gerne vil være,” siger marketingchef i Schulstad, Trine Søndergaard.

”Det var også den følelse, vi sad med, da vi skulle træffe beslutningen, om vi turde gå ind i sådan et samarbejde. Der er ingen garantier, og vi skulle slippe en masse kontrol. Men det var vi nødt til, hvis det skulle lykkes. Går du derud og mister modet, bliver det ikke autentisk.”

Også hos bureauet Advice, der har været med til at sætte retningen fra den indledende dialog til PR-udrulning af kampagnen, er man glade.

”Jeg bider også mærke i, at kampagnen bliver kaldt autentisk. Det har vi talt meget om. Vi ser mange samarbejder med kendisser, og folk står af på det, hvis det bliver for søgt eller hyper-kommercielt. Det er fedt, at Schulstad har et samarbejde, der giver mening,” siger Christian Bendixen, seniorrådgiver hos Advice.

”Og så er det spændende at tage noget så traditionelt som rugbrød og tænke ud af boksen, så vi skaber noget, folk lægger mærke til. I PR er det det, der skal til. Det skal være noget nyt, så journalisterne får øje på det og skaber organisk omtale,” siger han.

Trine Søndergaard tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at vi med Tobias Rahim kan få taletid hos mennesker, vi har svært ved at nå. I hele vores kommunikation vil vi gerne pulje mere budget og ressourcer til alternativ kommunikation, for vi skal være kreative, hvis vi skal nå igennem til folk.”

Læs hele artiklen på Mediet Markedsføring her: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/schulstad-hyldet-for-rahim-kampagne-rammer-modigt-plet/

Af: Ole Obitsø


Information

Information

Information