
Karoline Lotz Jonassen træder ind som leder for ny afdeling i Forte Advice. Foto: PR
Forte Advice har hyret Karoline Lotz Jonassen som ansvarlig for Business Design i bureauet. En ny afdeling hos Forte Advice. Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.
Karoline Lotz Jonassen kommer til fra Impact Commerce, hvor hun var bureauets yngste partner. En rolle, der også sidste år gav hende en placering på Berlingskes top 100-liste over landets største talenter.
“Karoline er en ekstremt stærk rådgiver i det strategiske og kommercielle felt mellem forretning, brugere og teknologi. Med hende får vi en profil, der både kan arbejde metodisk og strategisk og samtidig sikre, at vores digitale løsninger skaber reel forretningsværdi for kunderne. Business Design er ikke nyt for os, men med Karoline får området et endnu tydeligere aftryk og retning,” siger Rikke Frelle, der er experience director i Forte Advice.
Hos Impact Commerce havde Karoline Lotz Jonassen blandt andet ansvar for Imerco, Salling Group og B&O.
“Der er meget støj i konsulentbranchen, hvor gode idéer ender som slides. Det, der tiltrak mig ved Forte Advice, er evnen og viljen til at tage ansvar hele vejen – fra strategi til konkret løsning. Og ikke mindst et meget stærkt værdimæssigt match, både i ledelsen og kulturen,” udtaler Karoline Lotz Jonassen om jobskiftet.
Artiklen blev bragt d. 27/01-2026 af Dansk Markedsføring, skrevet af Ole Obitsø: https://markedsforing.dk/artikler/note/forte-advice-gaar-paa-talentrov-hos-konkurrent/




