Ny kommerciel direktør til Forte Advice

Ny kommerciel direktør til Forte Advice

Ny kommerciel direktør til Forte Advice

Forte Advice har sat en ny, erfaren medarbejder i stolen som kommerciel direktør.

Rollen er blevet besat af Claes Frederiksen, der de senere år har arbejdet i en ledende rolle hos det digitale bureau Valtech for kunder som LEGO, Pandora og Carlsberg. Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.

Og Claes Frederiksen rolle bliver kort og godt hos Forte Advice “salg og kundeudvikling”. Med andre ord skal der gerne flere penge i kassen. Men først og fremmest skal det være med samarbejder, der er i krydsfeltet mellem kommunikation, tech og forretning, som er Forte Advices fokus.

“Teknologi er i dag kernen i stærke kundeoplevelser og vores kunders evne til at differentiere sig i markedet. Claes har en stærk forståelse for, hvordan teknologi kan skabe reel værdi for kunderne. Det gør ham til et vigtigt supplement til vores tværfaglige setup,” lyder det fra Jesper Nørding Pedersen, Managing Director og Partner i Forte Advice.

For Claes Frederiksen kommer skiftet også med et håb om at komme tættere på kunderne.

“Jeg har arbejdet i store, globale organisationer, hvor kompleksiteten ofte skaber afstand til både kunder og medarbejdere. Forte Advice har et tæt samarbejde på tværs af fagligheder og en klar ambition om at forbinde strategi og eksekvering, og det var det, der gjorde matchet oplagt for mig,” udtaler han.


Nyheden blev bragt d. 15/01-2026 i Dansk Markedsføring: https://markedsforing.dk/artikler/note/ny-kommerciel-direktoer-til-forte-advice/

Information

Information

Information